Landbrugsbedriftens bæredygtighedsværktøj – Udvikling af drejebog og kravspecifikation

Landbrugsbedriftens bæredygtighedsværktøj – Udvikling af drejebog og kravspecifikation - SEGES Projektsitet

Formålet er at udvikle grundlaget for et fagligt stærkt funderet værktøj til håndtering af bedriftens data, som både kan dokumentere den enkelte landbrugsbedrifts bæredygtighed og være den fremtidige dataplatform til dokumentation af landbrugets samlede bæredygtighed.

Opgaven med at udvikle ’Landbrugsbrugets bæredygtighedsværktøj’ er stor og kompleks, og det er derfor nødvendigt at opdele opgaven i flere faser. Dette projekt omfatter fase 1.

Projektet skal beskrive krav til ’Landbrugets bæredygtighedsværktøj’ med det formål, i en fase to, at udvikle værktøjer, der lever op til de beskrevne kravspecifikationer og dermed gøre det lettere for landmanden at indsamle de nødvendige data samt arbejde med bæredygtighed i den daglige drift. Projektgruppen skal endvidere udvikle forslag til værktøjer, der kan understøtte bedriftens bæredygtighedsarbejde og spille sammen med eventuelle andre koncepter (Arlagården, Danish, RISE mv.). Værktøjet skal gøre landmanden i stand til f.eks. at optimere og reducere forbruget af ressourcer per produceret enhed, etablere tiltag, der kan forbedre naturen eller klimaaftrykket på bedriften, samt kunne måle sig på andre bæredygtighedsparametre, der har samfundsmæssig interesse.

Effekten er, at den enkelte landmand løbende opnår indsigt i sin bedrifts bæredygtighed, samt de muligheder en mere bæredygtig produktion kan have for landbrugets omdømme og økonomi.

For at sikre et målrettet og brugbart udbytte er der udarbejdet en guide for den dialog vi vil have med landbrugets virksomheder
Notatet præsenterer hvordan interne hhv. eksterne interessenter er håndteret i udarbejdelse af kravspecifikationen
1/2 Workshop med virksomheder i erhvervet om en bæredygtig udvikling for landmanden
En overordnet beskrivelse, kravspecifikation og drejebog for udvikling af 'Landbrugets bæredygtighedsværktøj'
Notat med skabelon for bedriftens bæredygtighedsrapport indeholdende tre bilag: Landbrugsbedriftens bæredygtighedsrap., Sammenhæng mellem temaer og FN’s verdensmål, Anbefaling til disponering af den samlede afrap. af landbrugets bæredygtige udvikling

© 2021 - SEGES Projektsitet